Velkommen til Risikohåndbogen
Er din virksomhed omfattet af Risikobekendtgørelsen?
Med håndbogen fra 2025 er der gennemført en gennemgang og større opdatering af teksten i forhold til den forrige udgave fra 2018.
Opdateringerne omhandler bl.a. følgende emner:
- Risikomyndighedernes samarbejde, herunder miljømyndighedens koordinerende rolle
- Gennemgang og ajourføring af sikkerhedsdokumentation.
- Ændringer, herunder beskrivelse af de typer af ændringer, der kan have betydning for risikoen for større uheld, dvs. væsentlige ændringer og ikke-væsentlige ændringer.
- Indplacering af blandinger (iht. Risikobekendtgørelsen).
- Indplacering af biogasanlæg samt udarbejdelse af nyt notat, der omhandler opgørelse af biogasmængder.
- Driftskontrol, herunder beskrivelse af kontrol i forbindelse med ældning af udstyr og komponenter samt udarbejdelse af notat, der omhandler ældning og korrosion.
- Maksimal konsekvensafstand samt udarbejdelse af nyt notat, der beskriver en alternativ metode til fastlæggelse af maksimal konsekvensafstand, der kan være mere hensigtsmæssig ud fra en samfundsmæssig betragtning.
- Definition af større uheld iht. Risikobekendtgørelsen samt udarbejdelse af nyt notat, der indeholder overvejelser om afgrænsning af større uheld på risikovirksomheder, samt udvælgelse af scenarier for større uheld til nærmere beskrivelse i sikkerhedsdokumentationen for risikovirksomheder.