Hvilke myndigheder har en rolle i risikosagsbehandlingen?

Miljømyndighedens rolle som sagsbehandlende myndighed
Miljømyndighedernes opgave ved afgørelse og tilsyn er primært relateret til de tilfælde, hvor uheld på en virksomhed kan medføre miljømæssige eller person skader uden for virksomhedens eget område eller nedsivning af forurenende stoffer på virksomhedens område. Der er tale om en forpligtigelse, som supplerer det miljøtilsyn, som miljømyndigheden i forvejen fører med virksomheden.

Afgørelser har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

I tvivlstilfælde træffer miljømyndigheden (efter høring af de øvrige myndigheder og det stedlige politi) afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af reglerne i Risikobekendtgørelsen og om der er tale om en kolonne 2-virksomhed eller kolonne 3-virksomhed.

På grundlag af de modtagne oplysninger fra virksomheden vurderer miljømyndigheden, i hvilket omfang der skal fastsættes vilkår om risikoforebyggende foranstaltninger. Miljømyndighedens afgørelse indgår i risikovirksomhedens miljøgodkendelse, hvor risikovilkår fastsættes sammen med de øvrige vilkår af miljømæssig karakter, som virksomheden skal overholde.

Miljøbeskyttelseslovens almindelige regler giver adgang til at meddele yderligere påbud, hvis der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på risikovirksomheder. Hvor sikkerhedsdokumentationen tages op til revision ud over den femårige kadence vil dette oftest skyldes, at der er fremkommet nye oplysninger om de sikkerhedsmæssige forhold, hvorfor der her vil være hjemmel i miljøbeskyttelseslovens generelle regler til at meddele yderligere påbud, uanset at retsbeskyttelsesperioden ikke er udløbet.

Ved etablering og ændring af virksomheder, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen, skal det vurderes, om der er valgt en hensigtsmæssig placering af virksomheden. Miljømyndigheden skal endvidere sikre sig, at VVM-myndigheden har taget stilling til spørgsmålet om VVM-pligt – jf. afsnittet om planmyndighederne.

Hvis etableringen eller ændringen er VVM-pligtig skal en evt. miljøgodkendelse af ændringen koordineres med VVM-proceduren, da der er krav om samtidighed i afgørelserne efter de to regelsæt.

Hvis en eksisterende virksomhed, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen, ligger tæt på f.eks. et boligområde, må det vurderes, om der er behov for supplerende tekniske og driftsmæssige foranstaltninger med henblik på at nedbringe risikoen. Hvis dette ikke er muligt, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt at nedlægge forbud mod virksomhedens fortsatte drift. Miljøbeskyttelseslovens regler om påbud/forbud samt om tilsynsmyndighedens beføjelser hertil finder anvendelse.

Miljøstyrelsen underretter EU-kommissionen om:

1. Større uheld, der er sket i Danmark. Styrelsen anmoder i den forbindelse typisk andre myndigheder om bidrag til rapporten.
2. Hvordan den praktiske implementering af Seveso-direktivet forløber hvert 3. år

Miljømyndigheden skal offentliggøre oplysninger omkring risikovirksomhederne og deres aktiviteter jf. bilag 8 i risikobekendtgørelsen på Digital MiljøAdministration (DMA).

Miljømyndighedens rolle, som koordinerende myndighed
I forhold til de øvrige myndigheder indtager miljømyndigheden en koordinerende rolle og fungerer således i vid udstrækningen som bindeled mellem virksomheden og de samlede myndigheder. Dette gælder blandt andet i forbindelse med distribution af det materiale, som virksomheden fremsender og ved tilrettelæggelse af fælles tilsyn.

Miljømyndighedens koordineringsopgave indebærer at: 

• Tage initiativ til et samarbejde for hver virksomhed
• Medvirke til at identificere, hvem der er relevante risikomyndigheder ved sagsbehandlingen
• Forestå myndighedernes fælles kontakt til virksomheder
• Modtage og videresende kopier af materiale fra virksomheden
• Indkalde til møder og udarbejde referater på baggrund af bidrag fra de øvrige myndigheder
• Fremsende modtagne notater fra risikomyndighederne samlet til virksomheden
• Koordinere tjeklister til fælles tilsyn
• Fremsende fælles tilsynsrapporter på baggrund af bidrag fra de øvrige myndigheder

Til hjælp ved opstart og koordinering af opgaverne er udarbejdet et udkast til referatskabelon, som ligger i håndbogen. 

Revideret: 18.07.2018

Arbejdstilsynets opgave er relateret til de tilfælde, hvor uheld kan medføre skader på ansatte og påvirke virksomhedens arbejdsmiljø. Der er tale om en tilsynsforpligtelse, som supplerer de tilsyn, som Arbejdstilsynet i forvejen fører på virksomheden.

I den del af virksomheden, der hører ind under Risikobekendtgørelsen, vil der blive gennemført tilsyn i overensstemmelse med de særlige regler herom. På disse tilsyn vil der bl.a. blive lagt vægt på, om virksomheden har truffet alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge større uheld og begrænsning af eventuelle følger heraf for de ansatte og 3. person indenfor virksomhedens område.

Desuden vil der blive lagt vægt på, at virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal være inddraget i udarbejdelsen af sikkerhedsdokumenter, sikkerhedsrapporter og interne beredskabsplaner. Formålet hermed er at sikre sig, at alle kompetente og tilgængelige synsvinkler på den risikobetonede aktivitet har været inddraget inden Arbejdstilsynets (og øvrige myndigheders) stillingtagen.

Arbejdstilsynet kan kræve supplerende oplysninger om de arbejdsmiljømæssige forhold til vurdering af risici for større uheld og foranstaltninger, der er eller vil blive truffet til forebyggelse og begrænsning heraf, ligesom Arbejdstilsynet kan kræve oplysningerne vurderet af særlige sagkyndige.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der på virksomheden ikke er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse/begrænsning af større uheld, kan der afgives påbud om foranstaltninger, og der kan nedlægges forbud mod drift eller idriftsætning af virksomheden, anlæg eller lagre eller dele heraf.

Revideret: 18.07.2018

Arbejdstilsynet har udarbejdet en række interne instrukser og kvalitetsprocedurer for sagsbehandling og tilsyn på risikovirksomheder, som kan findes på Arbejdstilsynet hjemmeside.

Gå til siden med interne instrukser og kvalitetsprocedurer på Arbejdstilsynets hjemmeside

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal godkende, at en virksomhed har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge eller reducere faren for brand eller eksplosion. Sagsbehandlingen varetages i praksis af det kommunale redningsberedskab eller et fælleskommunalt beredskab.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal afgøre om Beredskabsstyrelsen skal inddrages i sagsbehandlingen af risikodokumentationen. Dette afgøres først og fremmest af, hvordan risikovirksomheden er omfattet af de almindelige bestemmelser i beredskabslovgivningen, og om der er tale om en kolonne 2- eller kolonne 3-virksomhed. Beredskabsstyrelsen skal inddrages i sagsbehandlingen af de fleste risikovirksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen pga. brand- og eksplosionsfarlige stoffer.

Det kan anbefales, at Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) efter behov bidrager til virksomhedens udarbejdelse af intern beredskabsplan, så der bliver sammenhæng med den eksterne beredskabsplan.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) udarbejder sammen med det stedlige politi en ekstern beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder. Den eksterne beredskabsplan skal justeres og afprøves af myndighederne mindst hvert tredje år.

I henhold til risikobekendtgørelsen skal de “brandfarlige virksomheder” godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) med henblik på at forebygge eller formindske brandfare og sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Bestemmelsen anfører således, at der skal træffes eller være truffet foranstaltninger, for så vidt angår brand, på virksomheder, der opbevarer eller håndterer brandfarlige eller eksplosionsfarlige stoffer. Det samme gælder for virksomheder, der opbevarer eller håndterer andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre risiko for personer eller omgivelserne.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) har i medfør af beredskabsloven en generel forpligtelse til at sørge for, at der på alle væsentlige områder er gennemført den fornødne planlægning for opretholdelse og videreførelse af samfundsfunktionerne. Planlægningen bør som udgangspunkt tage højde for de hændelser, der mere eller mindre uvarslet kan indtræffe i hverdagen, f.eks. brand, trafikulykker, strømsvigt m.v. Endvidere skal der planlægges for større hændelser som isvintre, orkaner o. lign.. Findes der i kommunen særlige anlæg eller virksomheder, der vil kunne udgøre en risiko, skal disse også indgå i overvejelserne ved planlægningens gennemførelse.

I risikobekendtgørelsen er det fastslået, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i samarbejde med politiet udarbejder en ekstern beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder. Kommunen (redningsberedskabet) bør udarbejde en alarmeringsplan samt en mødeplan for disse virksomheder, idet det må forudses, at den normale førsteudrykning i visse situationer ikke er tilstrækkelig.

Mødeplanen bør indeholde en angivelse af, hvilken styrker, der skal alarmeres ved en alarm fra den pågældende virksomhed, hvor de enkelte styrker skal møde og eventuelt en stående ordre om, hvad der skal gøres inden den egentlige indsats iværksættes.

Den eksterne beredskabsplan skal som minimum indeholde en beskrivelse der opfylder kravene i risikobekendtgørelsens bilag 5, del 2, se yderligere i Risikohåndbogens eksterne beredskab.

I tilfælde hvor politiet er tilladelses- og tilsynsmyndighed ved våben og eksplosiv stoffer på virksomheden vil politiet være risikomyndighed.

Politiet er i medfør af politiloven ansvarlig for opretholdelse af den offentlige tryghed, sikkerhed, fred og orden. Efter politiloven er det bl.a. politiets opgave at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden, samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

I medfør af beredskabslovens § 17 har politiet endvidere den koordinerende ledelse ved større uheld. I den forbindelse varetager politiets bl.a. følgende opgaver:

• Koordination af de deltagende myndigheders arbejde, så den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. Det omfatter også koordination af krisekommunikationen til borgerne
• Afspærring og bevogtning af et område, når det er nødvendigt for, at redningsberedskabet, sundhedsberedskabet og andre kan arbejde
• Varsling og eventuelt evakuering af personer i farezonen, når der er behov for det. Det er politiet, der aktiverer varslingssirener og udsender beredskabsmeddelelser, når dette er nødvendigt.

Danmark er inddelt i 12 politikredse. I hver politikreds er der oprettet en lokal beredskabsstab, hvor de lokale beredskabsmyndigheder samarbejder om beredskabsplanlægning, øvelser og krisestyring. Den lokale beredskabsstab er et oplagt forum for drøftelser mellem myndighederne om beredskabet i forhold til de farlige virksomheder, der måtte befinde sig i den enkelte politikreds.

Den eksterne beredskabsplan udarbejdes af det stedlige politi og kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i fællesskab.

Der skal udarbejdes en ekstern beredskabsplan for samtlige kolonne 3-virksomheder.

Der kan udarbejdes en ekstern beredskabsplan for en kolonne 2-virksomhed, hvis politiet konkret vurderer, at der er et behov.

Den eksterne beredskabsplan skal mindst indeholde de oplysninger, som er oplistet i risikobekendtgørelsens bilag 5, del 2, hvilket bl.a. er oplysninger om politiets og redningsberedskabets indsats ved uheld på virksomhederne, herunder om alarmering, koordinering af ressourcer, uheldsbegrænsende indsatser, kommunikation til offentligheden om, hvordan man skal forholde sig mv.

Ved udarbejdelsen af de eksterne beredskabsplaner vil politiet og kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) bl.a. inddrage de oplysninger, som virksomhederne i medfør af Risikobekendtgørelsen er pålagt at oplyse til myndighederne.

Politiet skal informere den berørte offentlighed om sikkerhedsforanstaltninger og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld fra samtlige kolonne 3-virksomheder. For kolonne 2-virksomheder vurderer politiet i hvert tilfælde, om der er behov for at informere offentligheden. Informationen skal mindst indeholde de oplysninger, som er oplistet i risikobekendtgørelsens bilag 8, se yderligere her.

Informationen skal gives til alle de personer, som kan blive berørt af et større uheld fra risikovirksomheden, de ansvarlige for nærliggende bygninger og områder, der benyttes af offentligheden (skoler, hospitaler mv.), samt nabovirksomheder.

Informationen er tilgængelig på den pågældende politikreds' hjemmeside, og det vurderes herudover konkret, om der skal informeres om den enkelte virksomhed på anden vis.

Politiet er den myndighed, der skal godkende sårbarhedsvurderingen for kolonne 3-virksomheder og kan ved behov for yderligere sikring af virksomheden kræve udarbejdelse af en sikringsplan og udpegelse af en sikringsansvarlig. Sikringsplanen sendes til politiet til godkendelse. Politiet kan i denne forbindelse blandt andet føre tilsyn, afprøve sikringsplanen og give påbud om ændring af sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen. Politiet orienterer i fornødent omfang de øvrige risikomyndigheder om den ajourførte sårbarhedsvurdering og sikringsplan.

Revideret: 18.07.2018

I tilfælde hvor Sikkerhedsstyrelsen er tilladelses- og tilsynsmyndighed ved fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler på virksomheden vil Sikkerhedsstyrelsen være risikomyndighed.

Da der er meget få af disse virksomheder er der i denne risikohåndbog ikke noget generelt omkring Sikkerhedsstyrelsen som risikomyndighed, og Sikkerhedsstyrelsen skal derfor kontaktes, når dette er relevant.

I tilfælde hvor Justitsministeriet er tilladelsesmyndighed ved våben og eksplosiv stoffer på virksomheden vil Justitsministeriet være risikomyndighed.

Da der er meget få af disse virksomheder er der i denne risikohåndbog ikke noget generelt omkring Justitsministeriet som risikomyndighed, og Justitsministeriet skal derfor kontaktes, når dette er relevant.

Planmyndigheden er den planlæggende myndighed i henhold til planloven. Som hovedregel er kommunen planmyndighed. Kommunen udpeger og fastlægger bestemmelser for områders anvendelse i kommune- og lokalplaner. I kommuneplanlægningen fastlægges arealanvendelsen for et område til f.eks. boliger, offentlige formål, detailhandel eller erhverv, herunder risikovirksomheder, jf. planlovens § 11 a. Lokalplaner fastsætter bestemmelser for blandt andet byggeriets omfang og udformning. Staten, ved Erhvervsstyrelsen, kan i særlige tilfælde være planmyndighed, f.eks. ved udarbejdelse af landsplandirektiver.

I forhold til risikovirksomheder er der  to planlægningssituationer, som kræver opmærksomhed fra planmyndighedens side:

1. Planlægning for lokalisering af en ny risikovirksomhed eller udvidelse af en eksisterende.
2. Planlægning for ændret arealanvendelse omkring en eksisterende risikovirksomhed.

Ad 1) Planlægning for lokalisering af en ny risikovirksomhed eller udvidelse af en eksisterende

Den kommunale planlægning skal sikre, at der er tilstrækkelige arealer til risikovirksomheder, således at vækst- og udviklingsmulighederne for risikovirksomheder opretholdes. Kommunerne skal gennem kommuneplanlægningen sikre, at der er egnede arealer til de typer af virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byernes almindelige erhvervsområder.

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav, f.eks. risikovirksomheder, samt indeholde udpegning af områder til sådanne virksomhedstyper, herunder til risikovirksomheder.

I henhold til såvel Risikobekendtgørelsen som planloven skal det sikres, at hensynet til risikoen for større uheld inddrages, når der skal planlægges for etablering af nye risikovirksomheder eller udvidelse af eksisterende risikovirksomheder.

Miljømyndigheden kan udelukkende meddele tilladelser og accept til aktiviteter, der er i overensstemmelse med den gældende planlægning for et område. Efter Risikobekendtgørelsens § 5 skal miljømyndigheden i sager om etablering eller væsentlig ændring af en risikovirksomhed, som skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, vurdere, om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret. Til brug for denne vurdering skal miljømyndigheden indhente en udtalelse fra planmyndigheden.

Planmyndigheden skal

• ved planlægning for nye risikovirksomheder vurdere virksomhedens placering i forhold til den eksisterende faktiske anvendelse af naboarealer samt allerede planlagte anvendelser. Det er planmyndighedens opgave at sikre, at planlægningen og beslutningen om en virksomheds lokalisering baserer sig på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvilket naturligt må ske i et tæt samarbejde mellem plan-, miljø- og beredskabsmyndighederne. Formålet er at forbygge konflikter mellem risikovirksomheden og naboarealerne.
• gennem planlægningen fastlægge de nødvendige rammer for arealanvendelsen, både når en ny risikovirksomhed ønskes etableret, og når en eksisterende risikovirksomhed ønskes udvidet.

Ad 2) Planlægning for ændret arealanvendelse omkring en eksisterende risikovirksomhed.

Planmyndigheden har en særlig pligt til agtpågivenhed i forbindelse med planlægning for arealanvendelse omkring risikovirksomheder. Denne pligt fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets Risikobekendtgørelse og af Erhvervsministeriets Bekendtgørelse nr. 371 om planlægning omkring risikovirksomheder. Planmyndigheden skal efter bek. nr. 371 foretage høring af risikomyndighederne forud for planlægning for arealanvendelsen på arealer omkring risikovirksomheder. Tilsvarende skal miljømyndigheden, redningsberedskabet og Arbejdstilsynet underrette planmyndigheden, hvis de bliver opmærksomme på forhold af betydning for vurdering af virksomhedens risikomæssige forhold.

Formålet med de særlige regler om planlægning omkring risikovirksomheder er at forhindre, at planmyndigheden muliggør risikofølsom arealanvendelse, der dels vil udsætte borgerne og miljøet for en uacceptabel risiko og dels vil forringe risikovirksomhedens drift- og udviklingsmuligheder. Dette gælder også for planlægningen omkring bestående virksomheder, der bliver omfattet af bekendtgørelsen, fordi ny viden eller nye oplysninger medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko.

Som nævnt skal planmyndigheden efter bek. nr. 371 foretage høring af risikomyndighederne og dermed inddrage risikoen for større uheld i planlægningen forud for, at der i kommune- og lokalplaner fastlægges bestemmelser for risikofølsom anvendelse af arealer omkring en risikovirksomhed. Dette gælder for arealer, der ligger nærmere end 500 meter eller inden for en større passende sikkerhedsafstand fra en risikovirksomhed. Sikkerhedsafstanden er defineret i virksomhedens sikkerhedsdokumentation udarbejdet efter reglerne i risikobekendtgørelsen. Der vil f.eks. være krav om en større sikkerhedsafstand end 500 meter, hvis konsekvenskurven omkring en eksisterende virksomhed strækker sig længere ud end 500 meter. Se afsnit herunder for uddybning af, hvad der forstås ved risikofølsom anvendelse. 

Af Bekendtgørelse nr. 371 af 21/04/2016 om planlægning omkring risikovirksomheder fremgår, at der ved risikofølsom arealanvendelse f.eks. forstås offentlige arealer, rekreative områder, områder, som pga. deres karakter er af særlig interesse eller særligt følsomme, større veje og andre transportanlæg, boligområder, offentlige bygninger og andre bygninger, hvor der samles mange mennesker såsom hoteller, plejeinstitutioner, daginstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger og områder, som er svære at evakuere (Se andet afsnit om ”Følsom arealanvendelse ved brug af særreglen for ammoniak”) i kapitel om særreglen for ammoniak og chlor).

Formål med samarbejdet er at opnå afstemt sagsbehandling af virksomheders sikkerhedsforhold mellem myndighederne, så virksomheden ikke modtager modstridende krav, der går ud over sikkerheden. Myndighederne kan med fordel kortlægge de aktiviteter, som flere myndigheder har interesse for efter hver deres lovgivning, så krydsende hensyn balanceres, og en virksomhed får en afstemt kravfastsættelse.

Hver myndighed udøver de beføjelser, der følger af de relevante love. I de afgørelser, myndighederne træffer, henvises der til love, der danner grundlag for afgørelsen, ligesom der gives klagevejledning i overensstemmelse med den pågældende lovgivning. Der forudsættes et udstrakt samarbejde mellem myndighederne.

I praksis vil det ofte være således, at en mulig hændelse på en virksomhed vil kunne berøre flere myndigheders arbejdsområde. Dette kan indebære, at alle de berørte myndigheder træffer hver deres afgørelse for virksomheden, efter en koordinering. Der vil være situationer, hvor den afgørelse der fastsættes af en myndighed, fx af redningsberedskabet, også vil være dækkende for de hensyn, der skal varetages af de øvrige myndigheder, hvorfor afgørelser fra disse kan bestå i en oplysning om tilslutning af denne myndigheds afgørelse. Dette indebærer, at en senere ændring af en afgørelsen kan berøre de øvrige myndigheders afgørelse om tilslutning.

Miljømyndigheden er den koordinerende myndighed. Dette indebærer, at virksomheden fremsender anmeldelser mv. til kommunalbestyrelsen. Hvis Miljøstyrelsen er miljømyndighed, videresender kommunalbestyrelsen materialet til Miljøstyrelsen, som videresender det til de øvrige myndigheder og det stedlige politi.

Det er vigtigt, at planmyndigheden altid bliver inddraget ved etablering af nye risikovirksomheder eller væsentlig ændring af bestående risikovirksomheder, der medfører en større risiko for omgivelserne da virksomhedernes oplag og aktiviteter kan påvirke det omkringliggende område ved et større uheld på en sådan måde, at der skal tages højde herfor i kommune- og lokalplanlægningen.

Myndighederne skal i fællesskab:

1. Vurdere virksomhedernes sikkerhedsdokumentation
2. Udarbejde et systematisk tilsynsprogram (hvert år på kolonne 3-virksomheder og hvert tredje år på kolonne 2-virksomheder, med mindre myndighederne er kommet frem til en anden frekvens)
3. Udarbejde tilsynsrapporter
4. Foretage tilsyn og opfølgning på større uheld
5. Koordinere myndighedskrav til virksomheden

Fælles sagsområder

Samarbejdet mellem myndighederne skal sikre nødvendig koordinering af myndighedernes indsats i forbindelse med fælles tilsyn og behandling af virksomheders sikkerhedsdokumentation.

Risikomyndighederne bør fokusere deres fælles arbejde på de forhold, som er særlige for den samlede risikovurdering af virksomheden. Spørgsmål, som en enkelt myndighed skal forholde sig til efter egen lovgivning, bør henlægges til andre tidspunkter.