Introduktion til særreglen for ammoniak og chlor
Risikobekendtgørelsen fastsætter en særlig tærskelmængde på fem tons for ammoniak og chlor i anlæg eller oplag, der ligger mindre end 200 meter fra følsom arealanvendelse.
Virksomheder, der kun bliver til en risikovirksomhed pga. denne særregel, er ikke omfattet af Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse ”Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer”. Hvis en risikovirksomhed har andre anlæg eller oplag omfattet af risikobekendtgørelsen udover ammoniak- eller chloranlæg omfattet af særregelen, så er virksomheden ikke undtaget Arbejdstilsynets bekendtgørelse.
Sådan vurderes det, om virksomheden er omfattet af særreglen for ammoniak og chlor
Ved beregningen af stofmængder lægges mængden i hvert enkelt anlæg eller oplag med henholdsvis chlor eller ammoniak sammen (se dog tekst om 200 m reglen nedenfor), og den samlede mængde er herefter afgørende for, om tærskelmængden er overskredet. Ved anvendelsen af særreglen skal kun chlor og ammoniak lægges sammen (chlor for sig og ammoniak for sig. Se også herom i note 4).
Udover nedenstående hjælp til indplacering af mindre anlæg eller oplag af ammoniak eller chlor, er der udgivet vejledning om fortolkning af særregel om ammoniak og chlor i 2007 da særreglen kom ind i risikobekendtgørelsen.
Beregning af ammoniakmængden i køleanlæg
Beregningen af ammoniakmængden i køleanlæg baseres på den maksimale kølemiddelfyldning, der defineres som den største mængde ammoniak, hvor anlægget kan opretholde normal drift uden at havarere. Det skyldes, at anlæggene af hensyn til ammoniakkens skift mellem væske- og gasform ikke kan fyldes helt op.
Den maksimale kølemiddelfyldning skal dokumenteres overfor myndighederne, for eksempel i form af producent-, leverandør- eller montøroplysninger om anlægget. Disse omfatter oplysninger om anlæggets opbygning, antal og typer af beholdere, rørlængder og –diameter, volumen og %-vis fyldning af den enkelte anlægskomponent. Der skal anvendes de fyldningsgrader af de enkelte anlægskomponenter, som den enkelte komponent kan køre med. Da disse varierer alt afhængig af typen af anlægskomponent, vil den maksimale kølemiddelfyldning derfor afhænge af det enkelte anlægs opbygning. Det anbefales, at man lader et autoriseret kølrefirma eller kølemontør lave en beregning.
200 meter-reglen
De 200 meter måles fra det sted på oplaget eller anlægget, som ligger tættest på den følsomme arealanvendelse. Hvis der er flere end et anlæg med chlor eller ammoniak, der befinder sig nærmere end 200 meter fra følsom arealanvendelse, skal hvert enkelt anlæg medregnes ved beregningen i forhold til grænsen på fem tons.
Ved beregningen af femtonsgrænsen skal kun anlæg med anlægsdele eller oplag, der befinder sig mindre end 200 meter fra den følsomme arealanvendelse tages med i vurderingen. Andre anlæg eller oplag skal kun vurderes i forhold til de almindelige tærskelmængder i risikobekendtgørelsen.
Virksomheden (og myndighederne) skal være opmærksom på betydningen af anlæggets udbredelse på virksomheden ift. 200 meter-reglen, hvis der på et senere tidspunkt er ønsker om at ændre udbredelsen af et anlæg, kan det få betydning for virksomhedens risikostatus. Det kan være en hjælp, at planmyndighederne lægger en 200 m opmærksomhedszone omkring de virksomheder, som kan blive risikovirksomheder, hvis følsom arealanvendelse kommer tættere på.
Følsom arealanvendelse ved brug af særreglen for ammoniak
Følsom arealanvendelse er "boligområder, institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig".
- Ved et boligområde forstås i denne sammenhæng med risikobekendtgørelsens særregel et område:
- hvor der opholder sig eller planlægges at skulle opholde sig 150 eller flere mennesker, og
- som i kommune- eller lokalplanen er udlagt til eller som faktisk anvendes til boligområde, sommerhusområde eller blandet bolig- og erhvervsområde med en overvægt af boliger inden for den nævnte afstand af risikoanlægget eller -oplaget.
- Ved institutioner forstås en række forskellige, typisk offentlige, virksomheder, herunder hospitaler, plejehjem og institutioner for personer med særlige behov med mindst mere end 10 personer, der kræver særlig hjælp til at flytte sig. Endvidere omfatter begrebet børnehaver, vuggestuer og skoler. Det afgørende i denne forbindelse er, at de pågældende mennesker ikke er eller ikke kan forventes at være selvhjulpne i f.eks. en evakueringssituation.
- Ved tilsvarende arealanvendelse forstås blandt andet hoteller og vandrerhjem samt kolonihaveområder, campingpladser og lystbådehavne med overnatning.
Bemærk, at definitionen på følsom arealanvendelse i relation til særreglen er mere snæver end definitionen i bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder, § 2, stk. 1, hvor miljøfølsom anvendelse defineres som ”offentlige arealer, rekreative områder, områder, som på grund af deres karakter er af særlig interesse eller særligt følsomme, større veje og andre transportanlæg, boligområder, offentlige bygninger og andre bygninger, hvor der samles mange mennesker såsom hoteller, plejeinstitutioner, daginstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger og områder, som er svære at evakuere.”.
Eksempler på særreglen anvendt på et ammoniakkøleanlæg
- En virksomhed, som har køleanlæg med kølemiddelfyldning på 4,9 t flydende ammoniak, vil ikke være omfattet af risikobekendtgørelsen, uanset om anlægget fysisk (volumenmæssigt) kan indeholde mere end 4,9 t ammoniak. Det afgørende er, om anlægget kan driftes med mere end 5 tons. I så fald skal der ske er fysisk afspærring af anlægsdele, så dette ikke er muligt, jf. pkt. 3.
- En virksomhed, som har køleanlæg, med kølemiddelfyldning på 5,0 t flydende ammoniak eller derover, men mindre end 50 t, vil være omfattet af risikobekendtgørelsen, hvis et eller flere anlæg, der (tilsammen) rummer 5 tons eller mere, samtidig opfylder "200 meterreglen".
- Hvis en virksomhed på grund af ændringer i produktionen ønsker at reducere kølemiddelfyldningen i køleanlæg med en kølemiddelfyldning på 5,0 t flydende ammoniak eller mere, og hvor "200 meterreglen" er opfyldt, kan den kun ophøre med at være risikovirksomhed, hvis der på et eller flere af anlæggene etableres permanente fysiske tiltag, der forhindrer, at kølemiddelfyldningen med flydende ammoniak tilsammen kommer op på 5 t eller derover. Dette kan indebære, at dele af køleanlæggene fysisk skal afmonteres eller i det mindste permanent afskæres fra den del af køleanlæggene, som fortsat ønskes i drift. Ændring af trykindstillinger for udfald af kompressorer eller for aktivering af omløbs- eller sikkerhedsventiler, eller ændring af procedurer for fyldning, som har til formål at bringe den samlede kølemiddelfyldning ned under 5 t, vil ikke være tilstrækkeligt til, at virksomheden ophører med at være risikovirksomhed. Hvis virksomheden på et senere tidspunkt igen ønsker at forøge kapaciteten af køleanlæggene, og dette indebærer, at kølemiddelfyldningen kommer op på 5 t eller mere, skal den anmelde sig på ny til kommunalbestyrelsen jf. risikobekendtgørelsen.
Eksempler på andre anlæg
- Hvis der på en virksomhed forefindes flere anlæg eller oplag med ammoniak eller chlor, der hver for sig indeholder mindre end 5 t, er virksomheden en risikovirksomhed, når det samlede oplag af de to stoffer er 5 t eller derover, og "200 meterreglen" samtidig er opfyldt.
- Hvis der på en virksomhed, som ikke er omfattet af 200 m reglen, forefindes ammoniak eller chlor, og der samtidig forefindes andre stoffer som er klassificeret som sundhedsfarlige, skal bidraget til kvotientberegningen fra oplagene af ammoniak eller chlor beregnes ift. en tærskelmængde på hhv. 50 t og 10 t ved afgørelsen af, om virksomheden er en risikovirksomhed.
Revideret: 18.07.2018