For tanke og beholderes skal der tages udgangspunkt i det nominelle fyldevolumen, som er det volumen, som er angivet i den standard, som tanken er bygget efter, eller det volumen, som fremgår af dokumentationen fra den producent, som har produceret eller evt. modificeret tanken. Det nominelle volumen er ikke blot de mængder, der normalt fyldes op til, eller de mængder, som udløser alarm og/eller påfyldningsstop.
Typisk angives en beholders størrelse som volumen, der så må regnes om til vægt baseret på massefylden af det relevante stof. Vær opmærksom på, at hvis en tank anvendes til et andet stof, end det stof den oprindelig er beregnet til, så skal der tages højde for tankens styrke (da væskerns massefylde kan variere meget ca. 0,6-1,8 ton/m3) og modstandsdygtighed overfor korrosion.
"Det nominelle fyldevolumen" er ikke et entydigt defineret begreb. Ved opgørelse af virksomheds oplagskapacitet i relation til risikobekendtgørelsen kan anvendes følgende eksempler på nominelle voluminer:
Olietanke: Volumen jf. tankattest eller mærkeplade
Kemikalietanke: Volumen jf. tank-producentens oplysninger. Her bør (jf. Fredericia-uheldet) fokuseres på både volumen- og vægtfyldning (nogle væsker har massefylde >1,3-1,8).
Trykbærende tanke, f.eks. LPG eller LNG: Godkendt påfyldningsgrad (i kg eller l) eller godkendt største påfyldningsmasse (kg), jf. trykudstyrsdirektivet 2014/68 og bekendtgørelse. nr. 190 af 19. februar 2015 om indretning m.v. af trykbærende udstyr (se direktiv-bilagets afsnit 2.10 om sikring mod overskridelse af tilladte mængder og afsnit 3.3 om mærkning). Fordråbede gasser som LPG og LNG leveres ofte ved lav temperatur, f.eks. minus 140-150 oC, og et tryk på 2,5-4,5 bar, hvilket vanskeliggør omregning fra volumen til vægt. Som tommelfingerregel kan anvendes simplificeringen fra den norske risikovejledning:
Større transportenheder, der er under tømning eller fyldning, vil normalt ikke bidrage til mængden, da indholdet overføres til/fra lagerfaciliteter på virksomheden, som allerede er en del af den beskrevne oplagskapacitet. Hvis de større transportenheder regelmæssigt og/eller i længere tid henstilles fyldte på virksomhedens område, f.eks. på en markeret plads eller et rangerspor, så skal mængden i transportenheden medregnes. Mængden i transportenhederne beregnes som beskrevet ovenfor, idet der tages udgangspunkt i det antal transportenheder, der er indrettet plads til og/eller som maksimalt forekommer regelmæssigt.
Procesanlæg: Her foretages en konkret vurdering. Vær opmærksom på, at procesomstændighederne har indflydelse på indplaceringen af brandfarlige kategori 2 og 3 i farekategori P5a-c. Se afsnit nedenfor.
Brandfarlige væsker kategori 2 eller 3 (jf. CLP-forordningen), som ikke er et navngivent stof (bilag 1, del 2), kan indplaceres i forskellige farekategorier i Bilag 1, del 1. Indplaceringen afhænger af, om væsken holdes ved en temperatur over kogepunktet, eller om der er særlige procesomstændigheder, såsom højt tryk eller høj temperatur, som kan skabe risiko for et større uheld.
Der er ikke i risikobekendtgørelsen præcise retningslinjer for, hvornår der indtræffer særlige procesomstændigheder, som kan skabe risiko for større uheld.
Det er således en konkret vurdering af en kombination af væskens egenskaber og de forhold væsken håndteres/forekommer under, der er afgørende for, hvordan den brandfarlige væske indplaceres. I forhold til temperatur er udgangspunktet, at en aktiv teknisk opvarmning, f.eks. en varmeveksler eller en beholder med varmekappe, til en temperatur over væskens flammepunkt (FP) minus 10 grader (men under kogepunktet), indikerer en ændring af risikobilledet. Dette temperaturkriterium anvendes i de almindelige bestemmelser i beredskabslovgivningen (bekendtgørelse 1639/2016 med tilhørende vejledning om brandfarlige og brændbare væsker) i forbindelse med definition af brandfarlige og brændbare væsker og opdeling af disse i klasser.
På nedenstående temperaturskala er vejledende skitseret indplacering af brandfarlige væsker kategori 2 og 3 i Risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1.
Tabel over sammenhæng mellem GHS-kategorier, CLP-klassificering og danske brandfareklasser af brandfarlige og brændbare væsker.
| GHS-klassificering | CLP-klassificering | Kriterier for klassificering | Tekniske forskrifter(TF) | Kriterier for klassificering af brandfarlige og brændbare væsker i Tekniske Forskrifter |
| Kategori 1 | Kategori 1 | Flammepunkt < 23 °C og kogepunkt ≤ 35 °C | Klasse I | Omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt under 23 ˚C samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvarmes til væskernes flammepunkt eller en højere temperatur. Klassen omfatter også faste brændbare stoffer, der er opvarmet til en temperatur over smeltepunktet og over de smeltede stoffers flammepunkt, samt væsker med et flammepunkt under 60 ˚C i forstøvet form. |
| Kategori 2 | Kategori 2 | Flammepunkt < 23 °C og kogepunkt > 35 °C | ||
| Kategori 3 | Kategori 3 | Flammepunkt ≥ 23 °C og ≤ 60 °C | Klasse II | Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt mellem 23 °C og 60 °C (begge grænseværdier medregnet) samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvarmes til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 ˚C, men lavere end væskens flammepunkt. I disse forskrifter skal gasolie, dieselolie og let fyringsolie med et flammepunkt over 55 ˚C og højst 60 ˚C betragtes som værende brandfarlige væsker af klasse III. |
| Kategori 4 | Flammepunkt > 60 °C og ≤ 93 °C | Klasse III | Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt over 60 °C og højst 93 ˚C, dog ikke brandfarlige væsker, som opvarmes til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 °C og dermed hører til klasse I eller II. | |
| Ikke klassificeret | Flammepunkt > 93 °C | Klasse IV | Omfatter brændbare væsker, dog ikke brændbare væsker, som opvarmes til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 ˚C og dermed hører til klasse I eller II. |
Eksempel på indplacering af brandfarlig væske i mere end én kategori
En virksomhed udvinder olie/fedt fra plantematerialer ved ekstraktion med hexan. Hexan fra nedgravede lagertanke pumpes via en varmeveksler til en ekstraktør, hvor temperaturen vha. en dampkappe holdes lige under hexans kogepunkt. Blandingen af hexan og olie/fedt inddampes og strippes for hexan, som kondenseres og genbruges. Rester af hexan i plantematerialet afdampes i en toaster, kondenseres og genbruges. Inddampning, stripning og toastning sker ved temperatur på eller over kogepunktet og ved et tryk på 1 atm.
- Hexanmængden i lagertanke i jorden indplaceres i farekategori P5c
- Hexanmængden i varmeveksler og ekstraktør indplaceres i farekategori P5b, pga høj hexan-temperatur via aktiv opvarmning
- Hexanmængden i inddamper, stripper og toaster indplaceres i farekategori P5a pga. temperatur over hexans kogepunkt. Hexanen betrages som en væske, jf. definitionen i risikobekendtgørelsens bilag 1, note 1.
Ved hjælp af sumformlen beregnes om virksomhedens samlede risikokvotient bliver større end 1, hvilket vil medføre, at virksomheden er en risikovirksomhed.
Revideret: 19.07.2018