Risikoidentifikation og risikovurdering

Til sikkerhedsdokumentation for en risikovirksomhed skal der udarbejdes en risikovurdering. 

I det følgende vil følgende begreber anvendes:

Risikoanalyse: Metoder til systematisk gennemgang af en risikobetonet aktivitet med henblik på at kunne identificere, klassificere eller bestemme de risici, som er knyttet til akitiviteten.

Risikovurdering: En risikoanalyse efterfulgt af en sammenligning af resultaterne med acceptkriterier eller andre beslutningsparametre.

Der kan anvendes både kvalitative og kvantitative risikoanalyser som baggrund for en risikovurdering. Kvalitative metoder er metoder, der baserer sig på at skaffe materiale, der som udgangspunkt skal analyseres uden at sætte egentlige værdier på risici. Kvantitative risikoanalyser er derimod metoder, hvor der anvendes statistikker og beregninger til vurdering af risici.