Afgørelse af risikopåvirkninger – er de acceptable?
Miljøstyrelsen har udgivet forskellige metodearbejder til inspiration for risikomyndighederne, særligt skal nævnes Miljøprojekt 112 fra 1989 og Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 8/2008. Disse metodearbejder kan udgøre et grundlag for miljø- og planmyndighedernes arbejde med risikovirksomheder.
Når sikkerhedsdokumentation indeholdende en risikoanalyse og -vurdering er modtaget, vurderer risikomyndighederne, om de er enige i risikovurderingen. Da der kan være tale om betydelige investeringer for virksomheden, må myndighederne afveje sikkerheds- og miljømæssige fordele med de tekniske og økonomiske konsekvenser.
Hvis det ud fra en proportionalitetsbetragtning vurderes, at risikopåvirkningerne skal reduceres, stiller miljø- og planmyndigheden i sin afgørelse de nødvendige vilkår herfor. Der bør fastsættes en kort, men rimelig frist for at gennemføre de nødvendige foranstaltninger.
I alle tilfælde træffes afgørelsen efter en individuel vurdering af de konkrete forhold. Risikopåvirkningerne er i mange sager blevet anset som værende acceptable, hvis:
- Virksomheden selv har fuld råderet over området indenfor kurven for stedbunden individuel risiko på 1·10-5 pr. år
- Der i området indenfor kurven for stedbunden individuel risiko på 1·10-6 pr. år ikke findes eller er planlagt (i lokalplan eller byplanvedtægt) følsom arealanvendelse i form af boliger eller anden følsom arealanvendelse i form af kontorer, forretninger, institutioner, hoteller med overnatning eller steder, hvor der jævnligt opholder sig mennesker (f.eks. banegårde, indkøbscentre, større parkeringsanlæg og idrætsanlæg).
- Der i området indenfor den maksimale konsekvensafstand ikke findes institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (hospitaler, brand- og politistationer), eller institutioner med svært evakuerbare personer, og acceptkriteriet for den samfundsmæssige risiko i øvrigt er opfyldt.
Acceptkriteriet for den samfundsmæssige risiko vil normalt være angivet som på nedenstående figur. Hvis FN-kurven ligger i det tilladelige område, vil den samfundsmæssige risiko som udgangspunkt være acceptabel.
ALARP er en forkortelse af det engelske udtryk ”As Low As Reasonably Practicable”. Det betyder, at risici skal nedbringes til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt.
Udover beregning af den stedbundne individuelle og den samfundsmæssige risiko skal det være undersøgt, at der ikke kan opstå dominoeffekter overfor andre risikovirksomheder. Hvis der ligger nabovirksomheder indenfor kurven for stedbunden individuel risiko på 1·10-5 pr. år, bør det endvidere være dokumenteret, at nabovirksomhedernes medarbejdere er informeret om risikoforholdene og håndtering af uheldssituationer.
Se også teksten i håndbogens ’Anbefalingsbrev – skabelon til miljømyndigheden’.