Sandsynlighed og konsekvens

Sandsynligheden for de udvalgte scenarier vil oftest blive fundet ud fra statistikker over uheld fra lign. virksomheder.

Udenfor skel er det i udgangspunktet acceptabelt at se bort fra uheldsscenarier med en hyppighed, der er mindre end 10^-9 pr. år, da disse uheld betragtes som værende meget usandsynlige.

Konsekvensafstand defineres i Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 8/2008, afsnit 1.2.2., som ”den afstand, indenfor hvor, der forventes dødsfald eller alvorlige skader”.

Det anføres endvidere, at konsekvensafstanden enten er bestemt af den afstand indenfor hvilken, der må forventes en bestemt dødelighed eller, som afstand til en bestemt tærskelværdi for toksicitet, varmestråling eller overtryk og at ”udenfor den maksimale konsekvensafstand vil virksomheden ikke medføre risiko for menneskeliv”.

Beregninger af konsekvensafstande udføres både for værst mulige (max. konsekvensafstand) og dimensionerende (værst tænkelige) uheld, hvor alle barrierer har svigtet. Afstandene tegnes ind på et målfast kort, som konsekvenskurver for at afgrænse det område, der kan blive påvirket af uheld på virksomheden.

Ovennævnte arbejde resulterer i en risikoanalyse, som derefter skal sammenlignes med acceptkriterier eller andre beslutningsparametre i en risikovurdering.

De anvendte tærskelværdier i konsekvensberegningerne aftales mellem virksomhed og risikomyndighederne. Ofte fastsættes tærskelværdierne således, at beregningerne afgrænser det område, hvor uheldsscenariet kan give anledning til dødsfald, livstruende og uhelbredelig personskade. Såfremt dette er tilfældet, og beregningerne viser, at konsekvenskurverne kan holdes indenfor virksomheden, vil uheld på virksom­heden ikke kunne medføre uhelbredelig personskade udenfor virksomhedens areal. Dermed vil virksomhedens risikopåvirkning af omgivelserne udenfor skel oftest kunne accepteres. Det kan dog stadig betyde, at man i forhold til mulige påvirkninger af miljøet, f.eks. vandløb og de ansattes sikkerhed skal reducere risikoen.

Miljømyndigheden og Beredskabsstyrelsen har i regi af risikokoordinationsudvalget udarbejdet et fælles anbefalingsbrev, som giver anbefalinger til tærskelværdier for konsekvensberegninger.

Vurdering af konsekvenser og konsekvensafstande for uheld, der kan føre til brand/eksplosion anbefales i brevet baseret på følgende tærskelværdier. Tærskelværdierne bør drøftes nærmere med de lokale beredskabsmyndigheder i hver enkelt sag.

*de nævnte værdier anvendes normalt ved vurdering af risiko for skade på bygninger o.l., og tager ikke højde for evt. særlige krav til transportenheder.

Vurdering af konsekvenser og konsekvensafstande for uheld, der kan føre til udslip af giftige stoffer kan baseres på følgende tærskelværdier fastlagt af risikomyndighederne:

*For uheldssandsynlighed >10^-4 anvendes LC₁. For uheldssandsynlighed på ≥10^-5 anvendes LC₁₀.

Er klassificeringen miljøfarlig med risikosætning meget farlig for vandmiljøet, skal hændelsesforløbet ende med udslip direkte til vandmiljøet omkring virksomheden (vandløb, søer, grundvand ol.) eller indirekte via kommunale regnvands- og spildvandsledninger. Der foreligger p.t. ikke alment accepterede tærskelværdier for miljøskade.

I lighed med ovenstående skal der også opstilles scenarier for håndteringen af indsatsvand anvendt i forbindelse med begrænsningen af konsekvenser i de opstillede scenarier for større uheld med stoffer/produkter. Indsatsvand skal vurderes for, om det kan forventes at skulle klassificeres for miljøfare eller kan medføre jord- eller grundvandsforurening pga opløsning/udvaskning af stoffer (omfattet af risikobekendtgørelsen), som kan være til stede på virksomheden. Om risikovurdering af indsatsvand – se også afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet af 26. november 2013.

Har et stof/produkt, som indgår i et scenarie, flere klassificeringer (eksplosiv, brandfarligt, giftigt eller miljøfarligt) omfattet af risikobekendtgørelsen, skal der redegøres for konsekvensen af alle klassificeringer.

Reduktion af sandsynlighed og/eller konsekvens

Hvis kurverne med konsekvensafstandene for uheldsscenarierne går udenfor virksomheden, skal virksomheden i dialog med myndighederne undersøge, om kurverne kan ”indskrænkes”.

Konsekvensen og konsekvensafstande kan for eksempel nedbringes gennem ændringer i indretning, drift og proces, som reducerer de stofmængder, der kan indgå i uheldsscenarierne.

Det bemærkes, at barrierer ikke i alle tilfælde ”indskrænker” konsekvensafstandene, da beregningerne udføres under forudsætning af, at alle barrierer og sikkerhedstiltag svigter, men de kan ofte hjælpe til at nedbringe sandsynligheden for uheldet, dog kan faste fysiske barrierer, som ikke kan svigte tages med i beregningerne f.eks. tankgårde og lign.

Revideret: 18.07.2018